Dansk Border & Fifeklub

Stiftet 2008

Div. artikler

 



Racekanarieklubben
er nu historie
skrevet af Frank Darlingfrank 2009 0491r

Historien om Race Kanarie Klubben (RKK) starter i den sidste del af halvtredserne,
hvor en lille gruppe opdrættere med interesse for mørkpigmenterede fugle og engelske racer samt bastardopdræt mødtes for at udveksle erfaringer. S.E. Poulsen, som var initiativtager til oprettelse af RKK, var primus motor igennem de ca. 15 år gruppen holdt sammen.


racekanarieklubben03r kopi racekanarieklubben 2r
skitse til RKKs bomærke skitse til RKKs bomærke

 

 

racekanarieklubben23r kopi
RKKs færdige bomærke


.
racekanarieklubben01r kopiNår man har været så heldig at opleve Købmand S.E. Poulsens begejstring for falkejagt samt opdræt af duer og fugle, er grundlaget for en beretning om en person nærliggende, men også vanskelig at rumme på et fladt stykke papir.

Det er ikke svært at forestille sig den entusiasme, der har emmet i Poulsens baglokale (dagligstue) til den gamle købmandsbutik, der i 1979-80 stod, som da den blev indrettet engang i tyverne. Skuffer til mel og gryn, øl i kælderen, alt blev afvejet og leveret over disken. Og fru Agnes Poulsen, som sagde De til de fleste, slæbte tunge ølkasser op fra kælderen til trods for fremskreden ledegigt - sådan var tiden dengang.
Poulsen havde naturligvis sine fugle, sin duehøg og en hund - de var meget vigtigere end den gamle købmandsbutik.

Når en jyde kom til København, var det ofte et dagsbesøg, og det var meget spændende, om Poulsen nu gav lov til at kommer en tur i fuglerummet eller på loftet (op i stuen), der rummede de gamle bøger, de gamle bure og ikke mindst de utrolige spændende og enestående skind.


skind 139r bur 003r skind 141r



De meget gamle bøger var enkeltvis indpakket i brunt papir og skulle som sådan pakkes ud - det blev de ikke alle. Poulsens kommentar var, at næste gang du kommer, pakker vi nogle flere ud. Man bladrede naturligvis i bøgerne med stor forsigtighed. Mange af de gamle bure samt de gamle skind, som vi stadig har liggende, er helt fantastiske og i kanariesporten en meget stor sjældenhed. Disse helt unikke ting, arvestykker, må vi takke de gamle opdrættere for.

Når man har oplevet alt dette, er det ikke svært at forstå, at Poulsen kunne samle nogle meget dygtige og erfarne opdrættere omkring sig - opdrættere som i Poulsens røgfyldte baglokale den 21. februar 1960 stiftede RKK.

katalogrr kopiFormålet med RKK var, at fremme kendskabet til farve- figur og bastardkanarieopdræt.
For at få de bedste dommere stod det i vedtægterne, at klubbens udstillingsdommere altid skulle vælges (eller godkendes) af opdrættere af den pågældende farve eller race. Endvidere var beskrevet, hvordan de meget anderledes bedømmelseskort skulle udfyldes. Det mest usædvanlige i vedtægterne kan læses i stykke 3, nemlig: " at optagelse som aktiv medlem af RKK fordrer anbefaling af mindst 2 aktive medlemmer og mindst 2/3 af samtlige aktive klubmedlemmer skal godkende optagelsen".
Denne paragraf er nok tænkt som beskyttelse for en endnu mere usædvanlig regel i RKK, nemlig den, at opdrættere, der sad med overskydende avlsmateriale, vederlagsfrit skulle tilbyde de øvrige medlemmer fugle, inden man solgte ud. Modtageren måtte ikke sælge fuglene videre, gjorde han det, blev vedkommende omgående ekskluderet, hvilket så vidt jeg husker er sket. Det var en rigtig god hjælp for en ny opdrætter, at kunne få et par top fugle fra en så lukket population. Et af foreningens medlemmer, Curt af Enehjelm, har skrevet om det i "Kanariefuglebogen", der udkom i 1968, Curt var i øvrigt en meget benyttet dommer i RKK.

racekanarieklubben06rIfølge kataloget blev der til klubben importeret en del fugle fra England

I fællesskab indkøbte klubben bl.a. en grøn Border han "Absalon" af meget høj kvalitet i England.
Man besluttede, at Absalon skulle have fast bopæl hos en af opdrætterne, og herfra kunne han lånes ud.
Havde
 man en hun, der havde bygget rede og var klar til parring, måtte Absalon komme på besøg én dag, men han skulle være hjemme til aften. Betingelserne for at "låne" Absalon var, at han skulle transporteres forsvarligt, d.v.s., at han ikke måtte udsættes for bl.a. kulde. Man har fortalt, at Absalon er blevet transporteret i bus siddende i et lille bur placeret lunt og godt imellem skjorte og trøje.   
Absalon fik meget stor betydning for kvaliteten af de grønne fugle i klubben og i kvaliteten af Borderne.




RKK havde sine helt egne udstillingsregler. I udstillingsreglerne står bl.a., at racer og Lizard dømmes efter deres hjemlands nyeste standard, farvefugle dømmes efter Canary Colour Breeding Assosiations standard og bastardopdræt dømmes efter National British Bird and Mule Clubs standard.

 

burkortfarverrr kopi
burkortracerrr kopi



Burkortene er meget forskellige til farve og til figur, men fælles for begge er to discipliner, nemlig kondition og dressur. Med dressur forstås fuglens medfødte eller tillærte rolige opførsel i buret og med kondition forstås sundhed, renhed, herunder ubeskadiget fjerdragt og fjerkvalitet.

Fuglene blev kåret i 1. 2. eller3. klasse, som skulle være udtryk for fuglenes kvalitet i relation til den gældende standard med hensyntagen til racens/farvens øjeblikkelig status. Der var oprangering fra 1 til 7 i klasserne. Udstillingsreglerne var meget engelsk orienteret med de nødvendige tilpasninger for en så lille klub.
Bedømmelserne var åbne, klubbens medlemmer kunne følge dommerne og høre deres kommentarer. Ofte blev der en diskussion om de små detaljer - det var meget lærerigt for en ny opdrætter som mig.
Det mest sociale kom, når vi nåede til frokosten. Traditionen var, at man medbragte en madpakke og én øl. Poulsen havde snaps med, en til hver. Var der nogen, der sagde nej, kunne der måske blive to til de andre. Der blev fortalt mange historier, bl.a. om et af medlemmerne, der havde købt et par fugle. Da han kom hjem dagen efter og skulle have dem lukket ud af kassen, havde de lagt 2 æg. Alle kunne fortælle, så det var et meget muntert lag. Når pausen var forbi var alle seriøse igen.

Når man bladre i de gamle kataloger, er det imponerende at læse, at klubbens i alt 12 medlemmer, som alle deltog i RKK's udstilling, i 1966 havde 167 udstillede fugle.


rkk  018r
Dekoration til udstilling


Der blev talt meget om endnu en udstilling i 1970, men et par af de ældste trofaste opdrættere kunne ikke mere på grund af alder og havde derfor opgivet deres avlsarbejde. Ganske langsomt blev kontakten blandt disse entusiaster mindre og mindre. Klubben blev endelig opløst først i halvfjerdserne.


Egentlig ville jeg gerne vise disse gamle kanarieopdrættere respekt ved her at nævne deres navne i omtalen af Race Kanarie Klubben, men jeg vil nøjes med at sende dem en meget taknemmelig tanke, for det arbejde de har gjort for at fremme kanariesporten.


Der vil på vores hjemmeside senere komme en beskrivelse og billeder af de omtalte skind og bure.

Tak til Allan Rasmussen for lån af materiale.

DANSK BORDER OG FIFEKLUB

© 2011 Alle Rettigheder forbeholdes.