Dansk Border & Fifeklub

Stiftet 2008

Referater best. møder



Referat af bestyrelsesmøde hos Gert

mandag d. 20. januar 2014

1. Vi mødtes, lidt forsinket, hos Gert og Kirsten til meget lækker middag. Tak for super middag!

2. Evaluering af vores udstilling:

Mange har rost vores udstilling, og vi er også glade for, at den gik godt. Men der er også plads til forbedringer:

- Transport af dommere skal forbedres.

- Vi skal være mere omhyggelig med oversættelse, så alle kan følge med. Frank vil påtage sig at oversætte fra engelsk til tysk og dansk, men kun for Border. Vi skal opmuntre dommerne til at fortælle om fuglene under bedømmelsen, i høj, klar tale.

- Vi vil invitere de samme dommere til udstillingen i år. Lars kontakter dem.

- Der bør ikke være sovende folk i udstillingslokalerne.

- Vi oplevede Birger meget positiv på udstillingen. Glosterklubben var en meget positiv samarbejdspartner, og vi vil meget gerne fortsætte vores samarbejde om udstillingen. Lars skriver til Birger.

- Vi skal håndhæve, at der skal være ro i salen under bedømmelsen!

3. Generalforsamling 2014.

- Tid og sted: Kirke Stillinge lørdag 22. februar kl. 10

- Dagsplan: 10-12: Morgenkaffe uden brød, indlæg fra Lars og Per og erfaringsudveksling. 12: frokost, 13: generalforsamling. Gratis. Gert sørger for øl og vand.

- Udarbejdelse af indbydelse: Carsten. Udsendelse: Ole, senest 3. feb. via hjemmeside og mail.

-         Frank og Carsten er på valg.

  
  

4. Temadage.

Vi skønner, at det endnu ikke er tid for temadage.

5. Årskalender.

- Sommertræf: Frank taler med Tommy, og Lars taler med Jens og Allan. Dato og sted på plads 1. februar.

6. Geografisk og tidsmæssig placering af aktiviteter.

- Drøftes i den kommende bestyrelse.

7. Klubbens økonomi.

- Udstillingsregnskab: Underskud 283,69, men her mangler indtægt fra Albani som sponser – de kommer, siger Ole, der har sendt rykker.

- Årsregnskabet fremlægges i 2 afdelinger, idet Flemming førte regnskab i første del af året, indtil Ole overtog det.

Der er et mindre samlet underskud på kr. 1709,-, og vi er 34 medlemmer.

Vi besluttede, at vi vil sløjfe gaver til medlemmer i klubben.

8. eventuelt.

- Lars kontakter Henrik vedr. hvad der skrives og sendes til udenlandske klubber.

- Udstillingsregler: Formanden vil i sin beretning lægge op til drøftelse af udstillingsreglerne, herunder at fjerne flerårige, oprettelse af flere klasser, opdeling i hanner og hunner. Den kommende bestyrelse laver nye udstillingsregler.

- Dato for næste bestyrelsesmøde besluttes af den kommende bestyrelse på generalforsamlingen.

DANSK BORDER OG FIFEKLUB

© 2011 Alle Rettigheder forbeholdes.