Dansk Border & Fifeklub

Stiftet 2008

Referater best. møder





Referat af bestyrelsesmøde den 28. april 2012 kl. 10 hos Bjarne.

 

Deltagere: Bjarne, Per, Flemming, Henrik, Frank og Carsten.

 

Bestyrelsen konstituerede sig: Bjarne er formand, Per er næstformand, Flemming er kasserer og Henrik er Generalsekretær. (og vi ønskede Henrik tillykke med den nye fuglestue)

 

1.       Godkendelse af Dagsorden ved formanden.

 

2.     Siden sidst.

   a.  Orientering fra Formanden og andre bestyrelsesmedlemmer:

        i.      Frugtbarhedsundersøgelsen: Per har arbejdet videre med det for at udvikle et arbejdsredskab til brug i det daglige fuglehold, og fremlagde et udkast til registrering af fugleholdets æg og unger i det daglige arbejde og udkast til en mere generel beskrivelse af fugleholdet.

Henrik supplerede med et spørgeskema til klarlæggelse af avlsarbejdet fra år til år.

Per og Henrik vil arbejde videre med materialet og tanken er, at lægge det på hjemmesiden, og evt. involvere Ole og Jytte i at bruge det, når de er på hjemmebesøg.

      ii.      Medlemskab af udenlandske klubber: på forespørgsel om at udstille i den tyske Border og Fife klub (BFCD) oplyste Frank, at man skal være medlem af et af de tyske forbund og BFCD.

     iii.      Nogle medlemmer af DBF vil i år udstille i Büdelsdorf lige syd for grænsen. Det er en åben udstilling, hvor alle kan deltage uden specielt medlemskab. Skulle andre have lyst til at være med kan man kontakte Per og Frank. 

     iv.      Henrik fortalte om DKK’ s generalforsamling, der har 130 medlemmer. Der er købt nye udstillingsreoler. Der har været problemer med de faste ringe, der er lidt for små. Det er Henriks indtryk, at det går godt i DKK, og det glæder vi os over.

     v.      Frank glædede sig over god kontakt med formanden for JFKK, Per, og vi kan kun sige, at vi ønsker at den gode kontakt må udvikle sig.

 

b.  Nyt fra Kassereren.

     i.      Flemming fremlagde status pr. 1. april 2012. Vi har en fin kassebeholdning på godt 10.000,-  

    ii.      Flemming fortalte om nye medlemmer – fra Tinglev, Hobro og Århus og glædede sig over, at vi lige så stille vinder tilslutning op gennem Jylland.

    iii.     Vi er i dag 31 medlemmer.

    iv.     Flemming brummede lidt over priserne på vores bluser, og Henrik nævnte, at vi kan sætte det på hjemmesiden, at vi har mulighed for at købe bluserne ved at kontakte Flemming – det vil også gavne kassebeholdningen.

c.  Nyt fra General Sekretæren.

      i.     Henrik viste begejstret blade frem med artikler i Cage & Aviary Birds, der når stort set verden rundt, om vores klub.

     ii.     Der er åben udstilling den 27. oktober i Øst – England, og de har inviteret os med. Henrik, Per og Frank deltager – ligesom der kommer mange udstillere fra den tyske Border og Fife klub. Man regner med 1000 Bordere og Fife. Klubben i England kan hjælpe med transport, indkvartering og evt. shopping.

Skulle man have lyst til at være med, er man velkomne til at kontakte os.

    iii.    Venskabsklubben fra Kreta har vi god kontakt med, og Henrik har lovet at hjælpe dem i kampen mod blodmiderne. Også vores argentinske medlem går det godt med, bortset fra at deres lokale klub er lukket. Henrik hjælper med at skaffe ringe til medlemmer, så de kan udstille i andre klubber.

    iv.    Henrik har senest forsøgt at få kontakt med USA, men det er lidt sværere. 

     v.   Sidste nyt: der er kommet en ny hjemmeside, som skulle være ret spændende, www.bordercanaries.co.uk, Frank vil checke den ud!

    vi.   Henrik vil oversætte Franks artikel om blodmider og sende den til Cage og Aviary.

d. Nyt fra Hjemmesidegruppen.

      i.   Vi skal huske at få opdateret adresselisten med hvilke fugle vi opdrætter.

     ii.   Vi er begejstrede for, hvor godt hjemmesiden kører under Jytte og Oles ledelse. Godt arbejde!

e.   Næb og Klør: se referat fra sidste bestyrelsesmøde.

 

3.    Temadage.

a.    Det er svært at trække folk, men Frank luftede den ide, at man kunne holde åbent hus – det gør man hjemme hos Frank for at se, hvordan det går – og det samme kunne man prøve på Sjælland. Og så er sjællændere i øvrigt velkommen i Jylland og omvendt.

 

4.     DBFs udstilling:

a.  Planlægning af den kommende udstilling.

     i.    Henrik oplyste, Terry har bekræftet, at han kommer til vores udstilling.

    ii.    Formanden oplyste, at vi har fået lokalet i Odense til i år.

    iii.      Jørgen vil hellere end gerne være med i arbejdet omkring vores udstillinger.

    iv.     Dommer til udstilling i 2013: Frank foreslog dommere fra England, f.eks. Reed & Davies. Harald har nævnt en tysk dommer, der vil dømme mod betaling af kørsel. Vi bør beslutte os til næste bestyrelsesmøde, hvem vi vil invitere.  

 

5.     DFBs årlige generalforsamling:

a.  Opfølgning fra årets generalforsamling.

     i.     Fin generalforsamling, også fordi en stor del af vores medlemmer mødte op,

    ii.     Der kom en række forslag og ideer frem, som vi i bestyrelsen vil drøfte videre, f.eks. Oves tanker om kåring af skuets fugl, med f.eks. kåring af skuets 3 bedste fugle, hvor man kan overveje, om nr. 2 og 3 burde gå med i bedømmelsen, hvis dommeren skønner det.

Vi drøftede også muligheden for at gøre vindernavnene mere tydelige – hvilket er svært uden at besværliggøre registrering og skriverier. Vi drøfter disse ting videre næste gang, hvor vi skal planlægge vores udstilling.

 

6.     Kalender.

a.  Næste bestyrelsesmøde: 18. august kl. 10.30 hos Carsten.

 

7.     Eventuelt. Der var ingen emner.

 

Referat Henrik,

Skriverkarl Carsten.

DANSK BORDER OG FIFEKLUB

© 2011 Alle Rettigheder forbeholdes.