Dansk Border & Fifeklub

2.DEL HANDLER OM HENNY OG FRANK`S STORE INTERESSE FOR BORDER FANCY.

(klik her læs først 1. del)

I 1969 flyttede Frank fra Skive til Kolding, hvilket betød at småfugle, dværgpapegøjer og parakitter blev solgt. Frank ville herefter koncentrere sig om kanariefugle og det avlsarbejde, der ligger i hele tiden at forbedre kvaliteten.  

Så NU fyldte kanarieopdræt rigtig meget i Franks fritid. Han havde 25 par farvekanarier og de 3 par Border Fancy, som var nyimporteret med fly fra England til Danmark. Alle disse par gav naturligvis hvert år en masse unger, typisk ca. 150 stk. Det skal her nævnes, at Borderen gav mange problemer i starten, idet de havde en anden ynglerytme end farvekanarierne. De var derfor svære at få i ynglekondition og gav af samme grund ganske få unger. Måske var det den udfordring, der gjorde Borderen så interessant for Frank - det skulle lykkes.

Som tidligere nævnt var det farvefuglene, de gamle klassiske farver, samt disse i de afblegede varianter, der dominerede i fuglerummet. I 70’erne klarede Frank sig særdeles godt med farvefuglene på de forskellige udstillinger. Han opnåede endda at få den højest bedømte farvefugl på JFKK´s udstilling. Alligevel blev interessen for farvefuglene mindre og de gled over en årrække stille og roligt ud af fuglestuen - det var det lille antal Border Fancy kanarier, som Frank var mest begejstret for.

Sammen med andre opdrættere rejste Frank i 70´erne ofte til England. Det primære formål med turene var, at se så mange Borderkanarier som muligt for at lære at se de detaljer, der gav det rigtige eksteriør. Det var også i den tid, hvor navne som Atkin, Tambely, Savage var langt fremme, så det var sjovt for en lille opdrætter fra Danmark at hilse på the big boys.

Første gang Frank besøgte The National, var i London i 1971. Det blev en meget stor oplevelse. Alene det at skulle stå i en flere kilometer lang kø, for at komme ind til en fugleudstilling, var helt utroligt.

Det var også dengang meget svært at finde produktive avlsfugle af meget høj kvalitet, og som Frank siger, var han heller ikke i stand til at vurdere detaljerne.

Senere traf Frank Derrik Canham, der boede i Colchester. Han havde en gammel stamme af Border fra sin afdøde far, som havde arbejdet med dem i mere end 40 år. Her købte Frank to par Border, som hjalp ham på vej til at bygge en Border stamme op. Det var også ved Canhams hjælp, at Frank kunne være steward på The National nogle år senere.

I 70`erne var Frank også meget aktiv i forbindelse med at samle de mange fugleinteresserede i Kolding området. Kolding Fugleforening blev genetableret og der blev skabt et godt socialt og fagligt samvær med en række fugleinteresserede.

I samme periode begyndte en gruppe kanarieopdrættere at mødes – bl.a. Svend Jessen, Vagner og ”røde” Anker fra Esbjerg, Kristian Jensen fra Kolding, og ikke mindst John Olsen fra Okslund, som Frank fik kontakt med sidst i 60erne. Det var den første spæde start på det, der senere blev til ”Region Syd”.

Sammen med Søren og Bent Andersen fra Fredericia fremstillede Frank et stort antal kassebure. Gitrene blev fremstillet (som ”sort natarbejde”) på togfabrikken ”Skania” i Randers.

En af Franks bordere	Frank med en border i udstillingsbur ved en væg af ynglebure

Det er disse kassebure, som stadig er i brug i Henny og Franks fuglestue.

I 80’erne rejste Frank til England mindst 1 gang om året. Han købte dog sjældent fugle med hjem – ”man skal lede, før man køber nyt”. På en af turene til England var det dog Franks ønske at komme i kontakt med en bestemt topopdrætter, Frank Tambely, som boede i Newquay, med ønsket om at købe nogle Border Fancy. Før turen havde Frank forsøgt at få kontakt med Frank T. for en aftale, men uden held. Frank opsøgte ham dog alligevel, men der var ingen hjemme den dag, han bankede på døren – Frank T. var rejst på ferie. Frank var påklædt til rejsen, så med sig havde han en Yearbook over opdrættere i Cornwall. Det viste sig, at der ikke langt fra Frank T. boede en anden Border opdrætter, Syd Keer, ham valgte Frank så at besøge.

Syd Keer i sit fuglerum	Syd Keer i sit fuglerum

Frank blev taget godt imod, fik lov at se Syd Keers fugle, som var ret gode, og det var så det.

Hjemme igen skrev Frank til Keer og takkede for sidst. Det udviklede sig til en brevveksling og starten på et venskab. Mødet med Keer blev uvurderligt positivt. Frank besøgte ham flere gange og de gange Frank har suppleret sit avlsmateriale, har det været med fugle fra Syd Keer - en enkelt gang har han byttet med ham. Syd Keer var en person, som var 100% ærlig. Ønskede Frank en fugl med ganske bestemte kvaliteter, var Frank sikker på at fuglen havde de rigtige kvaliteter. Der kunne godt gå et år, men så ringede Keer, at nu var den der.

Keer var blandt topopdrætterne i England. På National, hvor Keer og Frank mødtes i mange år, var der altid mange, der ønskede at tale med Keer - alligevel tog han sig tid til at gå fuglene igennem sammen med Frank. Det var så lærerigt for Frank, at Keer med glæde gav den viden fra sig, der er nødvendig for et godt opdræt. Keer var for Frank en uvurderlig støtte, og det er derfra Franks fugle stammer i dag.

Frank køber aldrig fugle med hjem fra turene til England. ”Jeg bliver ikke fristet af impulsindkøb”.

Man skal kende sit fuglehold rigtigt godt genetisk for at kunne ændre fremtoningspræget i en positiv retning. Det kan man ikke gøre med indkøb fra forskellige opdrættere.

Et gennemgående træk hos Borderfolk er, at man opbygger sin egen stamme, som man efterfølgende gennemarbejder og derefter forbedre fuglenes kvalitet med meget få indkøb.

Det er et langt sejt træk at lave en stamme af god høj stabil kvalitet. Der er utrolig mange timers arbejde i fuglerummet før målet er nået (hvis man overhovedet når det). Som Keer sagde:  "Der er ingen let vej til toppen".  

I 1995 fik Henny foræret to par Gloster Fancy kanarier af Svend Jessen. Henny ville gerne have sine egne fugle. To år senere på en tur til England købte Henny to par Norwich af Helary Blizzard. Henny havde Norwich i nogle år og hun vandt på flere udstillinger, blandt andet på JFKK, DKK og havde bedste Norwich i Schortens flere år i træk. Hennys fuglehold greb om sig, en overgang blev det til mere end 50 par Border og Norwich. Frank var fodermester, da Henny havde fuldtidsjob og da Borderne somme tider kom til at ligge med Norwich unger blev det for meget for Frank. Han bad Henny om enten at finde sig en ny fodermester eller droppe fuglene. Det gik dog ikke helt så galt, men endte i et forlig om et fællesskab om Borderen. Et samarbejde som giver mange dejlige fælles oplevelser og som Frank sætter meget stor pris på.

NÅ, nu må vi hellere bevæge os ind i den store fuglestue – godt oplyst og praktisk fint indrettet. Her i slutningen af januar sidder avls hannerne fordelt i enkeltbure og hunnerne er samlet i en stor voliere.

Frank bruger megen tid på skriftligt at beskrive hver enkelt fugl. Dette materiale bruger han bl.a. ved sammensætning af par –”det genetiske materiale skal passe sammen”. ”For et godt avlsarbejde betyder kvalitet, kvantitet, og skarp selektion rigtig meget”.

Frank har fugleholdet delt op i ”familieblokke”. Der bliver lagt meget vægt på hunfuglenes betydning i avlsarbejdet, derfor sker der en meget skarp selektion i hunfuglene i de forskellige blokke, hvor de gamle skal konkurrere med ungerne om at blive i blokken. Her kan man tale om en høj selektions intensitet.

I fuglestuen opbevarer Frank mange forskellige frøsorter. ”Jeg fodrer meget bredt – bruger mange frøsorter”. En bred sammensat frøblanding øger chancen for, at fuglene får dækket deres behov, idet de forskellige frø`s sammensætning af næringsstoffer er meget forskellig.

Frank køber altid frø af meget høj kvalitet. ”Et frø er aldrig bedre end det sted, hvor det har groet”, d.v.s. mager jord – mager frø.

Frank bruger hjemmelavet opmadningsfoder og som Frank siger, er det nok lidt gammeldags, men det er arbejdet værd. Så kan jeg kæle for sammensætningen med friske kogte æg, årstidens frugt og grønt, havregryn, kokosmel m.m. her er det kun fantasien, der sætter grænser.

Spiret frø er et vigtigt foder fra før yngleperioden til efter fuglene har fældet. I samme periode bliver den almindelige frøblanding opblødt, hvilket styrker og letter fuglens optagelse af de forskellige næringsstoffer. Opblødt frø er frø, der har stået i vand i cirka en time og absorberet den væske det kan, hvorefter det skylles godt og bruges en til to dage efter.

I vinterhalvåret får fuglene en frøblanding med op til 30% græsfrø, det forhindrer at fuglene bliver for fede.

Sigurd hjælper morfar med ungerne

En gang om året sender Frank en afføringsprøve ned til en tysk dyrlæge. Få dage efter modtager han en analyse, hvoraf det fremgår om fugleholdet har f.eks. Ecoli, coccidier eller andre bakterielle sygdomme. Sammen med denne analyse modtager Frank de nødvendige medikamenter for en evt. behandling. I samme omgang bestiller Frank forskellige vitaminprodukter, som tildeles fuglene 1-2 gange om ugen. Det er meget vigtigt, at man efter en medicinsk behandling, får tarmfloraen genopbygget.

Henny og Frank har vundet et utal af udstillinger, hvoraf Landeszieger, Bundeszieger, Tysk mester, Tysk Border-Fife klub, Schortens og dansk- og nordiskmesterskab er blandt de største.

 Det er altid dejligt at få et avlsresultat bekræftet med en sejr. Selvom Henny og Frank har vundet rigtig mange gange, er det det daglige arbejde, der giver den største glæde. Spændingen i opdrættet, det at følge ungernes opvækst, det at udvælge "udstillingsteamet" og sammensætte parrene til den kommende ynglesæson.

Ud over glæden med fuglene i hverdagen er det også for både Henny og Frank en stor fornøjelse at møde de gamle konkurrenter fra ind- og udland på de forskellige udstillinger og sætte sig i et trykt og hyggeligt socialt samvær med venner med samme interesse.

Nogle af Henny og Franks bedste venner er at finde blandt "fuglefolket". Her Christiane og Harald fra Kiel.

Frank er MEGET vidende og arbejder MEGET målrettet med sit fuglehold. Han har et indgående kendskab til den enkelte fugl og til familieforhold i de forskellige linjer.

Den store viden Frank har, er resultatet af arbejdet i fuglestuen, turene til udlandet og samværet med andre kanarieopdrættere. Frank giver gerne den viden fra sig via foredrag m.m. Når Frank har talt sig varm, så er han vanskelig at stoppe, men det gør jeg nu.

Frank holder foredrag i Region Fyn 2012

I Henny har Frank en kone, som selv er interesseret og støtter op om fugleholdet. I dag mener jeg, at hun har stor andel i den succes fuglene har rundt om på udstillingerne.

Tekst: Ole
Billeder: Jytte