Dansk Border & Fifeklub

Hvilken vej skal vi gå med vores FIFE ?

Vores Fife Fancy har et dejligt temperament. Den er mere rolig og har et mere fortroligt gemyt, end de fleste af vore kanarieracer. Samtidig er den også en frisk og meget nysgerrig fugl. Her er specielt mange af farvekanarierne en modsætning, de er mere skræmte og lidt vilde.

Fiferne er efter min mening det bedste af de to verdener – de meget store og rolige engelske racer, og de mere vilde, men meget farvestrålende farvekanarier.

Det skyldes de forskellige avlsretninger, der er foretaget igennem mange år. Som tidligere raceduemand, kender jeg den samme tendens hos duerne. De racer der har en bredere og mere løs fjer, er også dem der er mest fortrolige. Farveduerne som har nogle utrolige dybe og flotte farver, er alle mere vilde og virker ofte lidt skræmte.

For at opnå en mere rund og udfyldt figur, har man udvalgt de fugle, der har en mere løs og mere bred fjer. Man har også udvalgt de fugle, der var mest rolige i udstillingsburet. En vild fugl trækker sig altid sammen, den bliver smal og stram. Det gør en bange Fife også. Men en Fife, der har den rigtige fjer og er trænet og rolig, viser en flot rund og udfyldt fjerdragt.

Vores Fife Fancy skal altid udstilles i et såkaldt Borderbur. Det er et bur, der har tråd hele vejen rundt. Grunden til dette er, at den skal bedømmes i alle tre dimensioner. Den skal ses oppe fra, fra siden, og forfra. Består den ikke fra alle vinkler, er det ikke en rigtig Fife.

En Fife skal, set fra siden, have en kropsform som et æg og set oppe fra skal den være pæreformet. og den skal være bred og godt afrundet set forfra.

De sidste par år har de engelske dommere, som er de førende inden for Fife opdræt i verden, fokuseret på en lettere og mere langbenet type. Det er de fugle der står i den rigtige vinkel, nemlig 60 grader, og som viser strakte ben med en lille smule lår, der vinder. De lidt tungere typer, der har for meget bryst og er for løse i efterfjerene, bliver sorteret fra. Hovedet skal være større, det må ikke være fladt. Hovedlinjen skal gå opad, fra næbet af, og over i en bred og godt udfyldt nakke. Dette giver også en bedre overgang til ryggen, så den får den rette indsnævring.

Fife - specialisterne rundt omkring i Europa følger alle den engelske standard. Den er udarbejdet igennem mange år af Fife Fancy Federation, som er det samlende organ for alle Fife-folk i England. Det er den alle avlerne kigger på og følger.

Standardbillederne,der arbejdes efter er udarbejdet af Andy McEwen i 2014.

Der tildeles flg. point til de forskellige dele af fuglen: Størrelse: 25 p. Form: 10 p. Hoved: 10 p. Vinger: 10 p. Ben: 5 p. Hale: 5 p. Fjerdragt: 10 p. Holdning: 10 p. Farve: 10 p. Kondition: 5 p.

Burde standarden i Danmark ikke også se sådan ud? Hvorfor har vi vores egen standard? Vi har ikke de nyeste standardbilleder i vores standardværk. De point der viser, hvor meget de enkelte punkter på fuglen vægtes, er ikke de samme. Hvis vi ser os omkring i Europa, kan vi se, at de andre lande har den samme pointfordeling. Tyskland, Holland, Spanien, Italien og England med flere, vægter alle størrelsen med 25 point. Kroppen med 10 point osv. Vi burde alle have samme standard, så vi kan arbejde mod samme mål.

I de senere år er det dommere, der arbejder efter Fife Fancy Federation, der har dømt på det årlige Nordiske Mesterskab for racen. Det afholdes i december, i Odense, hvert år af Dansk Border Fife Klub. Dette gøres for at få de bedste dommere til landet og for at fremme kvaliteten af de danske Fife Fancy. Special-dommerne bruges til at vise os, hvad vej man internationalt går. Kunne det ikke være fantastisk, hvis de danske dommere dukkede op til næste år i Odense? Her er de bedste Fife Fancy, de bedste Border Fancy og også de bedste Gloster Fancy samlet! Der står ca. 400 fugle i de tre racer, incl. de bedste tyske udstillere. Dommerne fortæller under bedømmelsen, hvad der ønskes og hvilken vej vi skal gå. Det er her vi alle kan lære. Her bliver avlsretningen stukket ud efter de internationale standarder.

Det er kun få af vores fugle, der kan være med i forreste række. Men vi må bare klemme ballerne sammen, som man siger. Bruge det vi lærer af de bedste – og så op på hesten igen. Vi ser fine fremskridt hvert år.

Vi skal bare alle arbejde den samme vej. Det gælder avlerne, DKK, JFKK, og herunder dommerne. Til glæde for vores fælles passion – vores kanarier.

Lars Fugl Christensen – Nakskov

Medlem af DKK, SVK og Dansk Border Fife Klub