Dansk Border & Fifeklub

Stiftet 2008




knud20hansen20043r1Oplevelser ved VM        Skrevet af Knud Hansen


Årets VM er vel for mange af os opdrættere en af de store oplevelser, hvad enten man selv udstiller eller er med på en "kigger", således også for mig. I år fik jeg lov at komme til VM som dommer, en ekstra stor oplevelse. Egentlig var det ikke min tur, men Ronalds. Men han måtte trække sig, da han stod for samling og afsendelse af fugle til dette års VM og COM/OMJs regler er sådan, at så har man kendskab til udstilleres fugle og derfor er man inhabil som dommer. Udvælgelsen til dommer betød så til gengæld for mig, at jeg ikke kunne udstille fugle, selv om andre ville kunne have dømt mine fugle.

Pias gode indsigt i brug af internettet gjorde, at hun havde sørget for planlægning og billetter, så alt var klar til afgang fredag morgen d. 18. januar, hvor hun kørte mig til Odense. Herfra gik det så med tog til Kbh., fly til Brussel og videre med tog mod Hasselt, dog med skift i Leuven. Her fik jeg den første kontakt med et par andre dommere, to spaniere, der henvendte sig til mig med spørgsmålet om jeg skulle til Hasselt. De var begge farvedommere, så vi fik en del snak om både farve- og figurkanarier. Også verdenssituationen blev vendt – de mente, at vi i Danmark rejste på 1. Kl. i solskin, mens Spanien var blevet sat af i kælderens mørke.


I Hasselt hoppede vi på en bus der kørte mod Kulturcenteret, hvortil vi ankom ca. kl. 15. Efter at jeg havde set lokalerne an, var jeg ude at ryge en tiltrængt pibe tobak. Da kom tre hollændere gående med retning mod Kulturcenteret. Den ene stopper op og siger "Dänemark", jo, man kan ikke altid gemme sig i masserne. Denne hollænder var en god gammel bekendt, Stevens, som flere år i træk havde dømt i Silkeborg, så vi fire fik sammen nogle hyggelige aftener og mange gode drøftelser om kanarieopdræt og bedømmelse.

dsc 0030r
Ét vue ud over rækker af reoler til udstillingsbure



dsc 0012r dsc 0135r
udstillingsbure af pap et kik ned af en gang af bure


Efter at have fået lidt at spise var vi klar til den officielle dommermodtagelse, som fandt sted kl. 17. Denne modtagelse var der gjort meget ud af. Først blev der serveret champagne og små lette snacks og jeg tror ikke nogen fik for lidt. Kl. godt 18 blev vi budt til bords til en større, god middag, hvor jeg faldt i snak med en østriger, som også var meget interesseret i såvel Pariser Frise som Mehringer, så vi fik de følgende dage sammen set på bl.a. disse racer. Det var vældig lærerigt at udveksle erfaringer fra mange års opdrætsarbejde og dommergerning.

 

dsc 0115kh-r
Knud Hansen

Lørdag morgen skulle vi så have været i gang med bedømmelserne, men det skulle vise sig ikke at være så lige til, da der manglede kontrollister. Disse var af for mig ukendte årsager ikke nået frem, så vi fik tildelt nogle ekstra kaffemærker, dog med det 'lille' problem, at der først kunne købes kaffe efter kl. 10 og først efter en reparation af kaffemaskinen kom der gang i udskænkningen. Så alt i alt var vi først i gang med bedømmelserne i sektion E (figurkanarier) lige før vi skulle til middag. Min belgiske makker og jeg fik tildelt nogle Schweizerfrise som en begyndelse og siden kunne vi så fortsætte med ca. 425 Gloster Consort. Samarbejdet med den belgiske makker var lidt problematisk, da han ikke kunne udtale et eneste ord eller tal på hverken engelsk eller tysk. Og da jeg ikke kan hverken fransk eller flamsk, så måtte vi løse vores samarbejdsopgave på en anden måde. Så vi prikkede til hinanden for at høre, hvad vi hver især mente om en fugl og vi skrev f.eks. 89? Hvorefter den anden så skrev sin mening (vi kom dog til enighed hver gang).


Bedømmelserne foregik i det store hele som enkeltmandsarbejde, da vi først var kørt ind på en fælles linje og kun når vi havde en fugl over gennemsnittet, blev denne sat væk på en reol bag os. Efter afslutning af hver serie tog vi disse fugle frem til endelig vurdering og fastsættelse af point og medaljer.


Kvaliteten på fuglene var meget svingende og som helhed ikke bedre end dem vi har her i landet, dog var der også en del "perler", som hentede gode resultater. Hvad der blev trukket på var en alt for grov og løs fjerdragt ligesom en dårlig holdning også kostede dyrt. Størrelsen på fuglene er jo nok blandt opdrættere et kendt problem og det var et punkt, hvor min makker og jeg ikke var helt enige. Han accepterede større fugle, men her gik overdommeren ind og bakkede mig op og sagde at 11 cm. er 11 cm. og at han ønskede små fugle. Overdommeren var i øvrigt Alfred Schiller, der førhen flere gange har dømt i Silkeborg.


Som tidligere nævnt var der store udsving i kvaliteten. Således havde jeg en enkelt fugl nede på 83 p. og omvendt også en enkelt der næsten blev "født" med 94 p. Man kan så stille spørgsmålet, hvad kan trække en fugl helt ned på 83p. og i dette tilfælde lignede den mest en krydsning med en farvefugl, men da hovedet viste tydeligt glosterpræg valgte jeg ikke at strege (diskvalificere) den. 94'eren var en af den slags, der omgående får én til at stoppe op. Den sad rank i buret og med en tilpas livlighed, velformet med en rigtig god harmoni mellem hoved og krop, stramt sluttede vinger, kort hale og velstillede ben.

dsc 0219r
Sådan kan en skjorte også se ud


I stammerne havde jeg også en god vinder i de brogede. Små fugle med en rigtig god fjerkvalitet og pointtallene blev 90, 91, 92, 92. En i alle henseender værdig vinder.


Rutinen i bedømmelserne var som nævnt, at hver dømte sine fugle og stemplede/ underskrev dommerkortet, hvorimod vi begge bedømte vinderfuglene samt sammen med overdommeren underskrev kortene for vinderfuglene (efter sidstnævntes godkendelse).


Da vi var færdige med alle vore fugle søndag, blev vi tildelt en del stammer i Irish Fancy. Irish Fancy havde jeg tidligere set og bedømt i Lausanne, hvor de da var på prøve. Nu var racen godkendt, og der var mange af dem.


Generelt var bedømmelsesprogrammet ikke mere presset end vi kunne holde lidt pauser og se lidt andet og der var jo nok kanarier at se på. Der var bl.a. mange Japan Hoso. En af dommerne her, var en hollænder, (som jeg delte værelse med)  kunne fortælle, at disse fugle havde store problemer med befjeringen, som han mente skyldtes en for fuglene uvant temperatur i lokalet. Jeg synes det lyder som en god forklaring på, hvorfor vi af og til ser fuglene bedømt med kommentaren "løs fjerdragt", selv om man ikke ser det i fuglerummet derhjemme.

dsc 0120r
endnu et vue udover rækker af udstillingsbure



dsc 0111r dsc 0112r
kø for at komme ind på udstillingen
dsc 0001r opstelling 3r
udstillingen er åben

 

Der blev også tid til mandag formiddag at overvære bedømmelsen af Pariser Frise. Her var mange dejlige fugle. Mandag formiddag fik jeg også lige hilst på André, der jo er en velkendt dommer i Silkeborg-Herning området. Han fortalte, at han havde tre par Japan Hoso gående derhjemme, som Ronald skulle have med hjem til en opdrætter i Danmark, når han kom til Hasselt om lørdagen og det morede ham noget, da han fik at vide at disse fugle var til mig.


Mandag kl. 13.40 kunne vi få udbetalt vores rejseudlæg, og så var det tid at drage hjemad efter fire dages gode oplevelser med bedømmelsen af fuglene, erfaringsudveksling med dommerkolleger og ualmindelig hyggeligt samvær med dommerkolleger, der forstod at drage mig og andre 'solister' ind i et muntert fællesskab. Det er jo ikke ubetinget nemt at være alene af sted, som vi danske dommere altid er i VM sammenhæng. Men jeg var heldig at blive 'fundet' fra første færd.


Vel hjemme igen melder efter-tankerne sig. Ikke mindst i forhold til samværet og erfaringsudvekslingen med kollegerne. Det var godt, at programmet var lagt således, at der var luft til at se og lære af hinanden. Og så var det dejligt at se så mange fugle 'toppe' eller have en god dag lige den dag, hvor vi dømte dem.


Hvilke fugle, der var danske, fandt jeg jo først ud af, da Henrik i Faaborg havde et katalog med hjem til mig. Men tak for at også Danmark viste flaget mht. udstillede fugle.

Knud

DANSK BORDER OG FIFEKLUB

© 2011 Alle Rettigheder forbeholdes.