Hjemme hos:


DBF på Kreta

At trille ned af gaderne i Chania på Kreta er som at vandre gennem historien. Varmen, duftene og lyset er som en kilde, der lader de indre batterier op.  Ydermere er den sporadiske sang fra kanariefugle en vederkvægelse for ånd og sjæl.

Rigtig mange restauranter på Kreta ynder at hænge et bur under loftets vinranker, hvorfra en enlig han lader sine triller rulle gennem lokalet.

picture milonas restaurant-billed 1 restaurant milonas1r
Fra Milonas restaurant

 

Det kræver ikke den store eksamen at regne ud, at i Chania som andre Middelhavsbyer sker der mange spændende ting omkring både kanariefugle samt andre fuglearter. Dette være sig i klubregi såvel som hos private fugleholdere.

Det svære er naturligvis at finde klubberne.  Før ferien havde jeg prøvet at sende en lille mail til Kretas store fugleforening ” Pancretan Canaria Club” (www.poc.gr). Desværre lykkedes det ikke at få kontakt  før afgang med familien til dejlige solskinsrige Kreta.

Vel ankommet til hotellet lidt uden for Chania lykkedes det mig ved hjælp af en  anden indgangsvinkel  at komme i kontakt med nogle af de lokale opdrættere.

I Chania besøgte jeg om lørdagen den velassorterede fugleforretning ”Pet World”, som lå kun 100 meter fra busstationen i Chania. Den meget venlige ejer, der talte fint engelsk, var mere en villig til at formidle kontakten til nogle medlemmer af ” Pancretan Canaria Club”. Jeg efterlod derfor en lap papir med mobilnummer samt en reference til Dansk Border Fife Klubs hjemmeside. Nu var det blot at vente.

Tirsdag formiddag ringede telefonen endelig.  Dimitris Mokas  sekretær i ” Pancretan Canaria Club” ville med glæde mødes med mig dagen efter til en uformel snak om kanariefugle og klub samarbejde.  Aftalen blev, at han ville hente mig på hotellet næste dag klokken 0800 PM.

Præcis klokken otte trådte Dimitris ind i hotel lobbyen. Man kan vel undre sig over, hvordan vi var klar over, hvem hinanden var ved første øjekast.  Det kan vel skyldes, at Dimitris og jeg begge er søfolk. Dimitris sejler som maskinchef på et cruise Ship, der fragter turister til og fra Balos Beach.  Søfolk synes ofte at kunne genkende hinanden af  årsager, der måske ligger på et plan ud over ”den kendte verden”.

dimitrisr
Dimitris sekretar i "Pancretan Canaria Club"

 

I Dimitris bil på vej mod Chania gik snakken livligt. Langs havnen i Chania forsatte samtalen ufortrødent, medens vi ventede på de øvrige fuglefolk. Disse dukkede op kort efter. Dimitris havde kontaktet tre opdrættere, Stavros (vice president i ” Pancretan Canaria Club”), Yannis og Manolis.

fromleft yannis dimitris henrik manolos stavros- billede tre restaurant1r
Fromleft Yannis, Dimitris, Henrik, Manolis, Stavros i restauranten


Mine værter fik os sat til bords i en af de mange restauranter langs kajen i den gamle havn. En sådan lun aften i Grækenland indbyder til hygge og fuglesnak. Grækerne elsker at spise, drikke og snakke.  Og snakken gik sandelig over det veldækkede bord med specialiteter fra det blå Middelhav.

De fire repræsentanter fra foreningen på Kreta arbejdede med  mange forskellige typer kanariefugle. Dimitris havde Norwich, gul, Crested samt nogle hybrider -  blandt andet kanariefugl til stillits. Manolus var begyndt at yngle med Fife Fancy samt  farvefugle.  Stavros var specialist i rød lipokrom og Yannis havde Japan hoso.

Der blev som altid, når kanariefugleopdrættere mødes, snakket priser på foder. Opdrætterne på Kreta betaler meget dyrt for deres kanariefrø. Prisen er oppe over 2 euro per kilo. I Danmark ligger prisen på omkring 1.5 euro per kilo - afhængig af leverandøren. Den igangværende verdenskrise, som i særdeleshed har ramt Grækerne, er årsagen til, at man søger billigere måder, at brødføde fugleholdet.. I og med at Grækenland er et sandt eldorado for frugt og grønsager prøver mange at supplere med netop disse to grupper. Flere har høns  og kan dermed selv producere æggefoder. En af overraskelserne var, at de alle brugte både halve appelsiner og kålstykker som supplement til deres kanariefugle.  Naturligvis var man nødt til at holde lidt igen med sådanne tilskud ad hensyn til fuglenes fordøjelsessystem.

” Pancretan Canaria Club” er grundlagt i 1996 og dækker hele Kreta. Klubbens medlemmer mødes ugentlig i Heraklio til klubaften.  Normalt dukker ca. halvdelen af klubbens 86 medlemmer op til snak og seminar. DBF sponserede 1 stor flaske til næste klubaften. ” Pancretan Canaria Club” kendetegnes ved, at der eksisterer et fint venskab mellem de mange opdrættere.

Ved sidste udstilling på Kreta udstillede foreningens medlemmer i alt 800  kanariefugle.

exhibition room-billed 4 udstillingslokale1r
Udstillingslokale ved havnen

 

Klubben tog ved de sidste nationale mesterskaber godt for sig af medaljerne.  I år forventer de dog ikke at kunne gentage succesen pga. mange tilfælde af sort plet. 

De fire gutter ved bordet var ikke bekendt med medicin som F10 til bekæmpelse af sort plet.  Assistance omkring brug og indkøb af F10 o.a. vil blive sendt til klubben om nødvendigt.

 

Mødet blev kun meget nødigt opløst lidt over midnat. De andre deltagere skulle modsat mig på arbejde næste dag. Da Kreta som bekendt også ernærer sig ved turisme, har mange lokale indbyggere ikke  fridage i hele sæsonen. Alligevel havde de fire venner fundet tid til at hjælpe mig i deres sparsomme fritid.

 

Om fredagen lykkedes det mig at besøge Dimitris fuglestue. Her fik vi lejlighed til at snakke lidt mere og planlægge lidt omkring, hvordan vi opretholdt samarbejdet.

Billederne med tekst taler vist for sig selv:  en mand og hans lille paradis på jorden. Som Dimitris selv sagde: ”This is my kingdom”.

SENESTE NYT:

Dimitris fortæller, at man på den nylig afholdte generalforsamling har besluttet at lægge op til, at DBF og Pancretan Canary Club skal være venskabsklubber. Yderligere fortæller han, at frem-over kan alle medlemmer af DBF sige, at de har gode fuglevenner på Kreta. 

Besøget var spændende og givende for både dem og os.

germain crested  dimitris champ- creste dimitris champ.1r nesting20norwich-20norwich20p20rede1r
Crested Norwish på rede
prices20at20dimitris20bird20room-20prmier20dimitris20fuglestue1r unflighted20at20dimitris-20etrige20dimitris20voli.1r
præmier Dimitris voliere