Hjemme hos:

Hjemme hos Allan Johansen




HJEMME HOS ALLAN JOHANSEN 
                                                                                    

allan johansen 1Hva` kom først – ægget eller hønen……..for Allan var det ægget. Da Allans søn i folkeskolens 3. klasse havde fokus på udrugning af æg, blev et parti hønseæg placeret i en rugemaskine i klasselokalet. De mange æg blev til kyllinger, som hurtigt blev for besværlige at have i klasselokalet. Allan byggede en hønsegård og fik kyllingerne hjem.

Ovennævnte gode oplevelse fik Allans interesse for fugle til at spire. Hans kendskab til Jens Møller ( kendt hundetræner og Border Fancyopdrætter) gjorde, at han meget hurtigt havde en lille flok Border Fancy kanarier – det er nu 15 år siden.

 

I fuglestuen har Allan 6 dobbeltbure, et meget stort bur til unger ( det samme bur bruges til hunnerne før yngleperioden), et mindre voliere hvorfra fuglene har adgang til et stort udendørs voliere samt 7 lange bure, som hver kan deles i 3 rum. 

 

På nuværende tidspunkt (den 8. maj) er fuglene langt inde i yngleperioden. 13 hunner og 10 hanner er aktive. Allan har det bedst med, at fuglene i yngleperioden holdes parvis i burene – ”ofte hjælper hannen med at passe ungerne”. Samtidig er det for besværligt at flytte rundt med hannerne, da Allan møder tidligt på arbejde. Fortroligheden mellem Allan og fuglene er god – så god, at han kan tage de fleste reder ud uden hunnen flyver af.  allan_johansen 2
 

Tidspunktet for starten af yngleperioden bestemmes af  skiferien – jan./febr. Allan bruger en god Prestige-frøblanding + konditionsfrø + vispumin og et multivitamin (mineraler og vitaminer) hele året. Kort tid før yngleperioden bliver kraft- og opmadningsfoder en væsentlig del. Dette foder er sammensat af en alm. indkøbt opmadningsblanding +lidt ærter og majs (dybfrostne) + spiret frø. De spirede frø får et pust af F10 – ”hellere forebygge end helbrede”. F10 er et desinficeringsmiddel.

 

allan johansen 3Rederne sidder på flere af burene på den udvendige side, hvilket er meget praktisk. I de gamle bure er rederne placeret på pokaler (hvis nok indkøbte). *036 Redematerialet  pakkes af hygiejniske grunde i et toiletrullehylster.

 

Når ungerne skal lære at klare sig selv, sætter Allan en skillevæg ind mellem forældrefugle og ungerne. I skillevæggen har Allan boret huller, så ungerne kan mades. Den dag ungerne skal trænes/gøres udstillingsklare vender Allan bare disse skillevægge, så hullerne sidder øverst oppe. Ungernes allan johansen 4nysgerrighed gør, at de vil op og kikke, hvilket giver en god siddeposition

I første runde af yngleperioden var der mange ubefrugtede æg, men efterfølgende er der kommet en del unger i rederne – ca. 10 unger er nu selvstændige. 
 

allan_johansen 5Det er vigtigt, at man som opdrætter altid har styr på fordelingen af fugle i burene. Hos Allan styres systematikken ved hjælp af klemmer. Hver fugl har en klemme med alle relevante oplysninger – nummer, han/hun osv. Klemmen hænger på  fuglens bur og flyttes sammen med fuglen.

 

allan johansen 6Døren ind til fuglestuen prydes af en del præmier fra forskellige udstillinger – guldmedaljen fra DKK`s  kåringsskue var Allan meget stolt over.*022 Allan udstiller også på  specialforeningens udstilling. Han håber på et tidspunkt også at få en topplacering på denne udstilling. 

 

Under vores samtale får vi øje på et egern, som efterfølgende kravler let og elegant op på et udendørs foderhus mindre end 2 m fra os for at spise af lækkerierne bl.a. nødder.

 

 

allan johansen 7I et hjørne af haven har Allan bygget en dejlig terrasse med et tilhørende stort vandbassin med masser af vandplanter og rigtig mange fisk (Koier, Emder, Suder, Guldskaller, Græskarper og Guldfisk). I tilknytning til fiskedammen er der et mindre vandfald. 
 

Annelise og Allan  har fugle, fisk i et stort akvarium i stuen, masser af fisk i den udendørs fiskedam, 3 dværghøns og en lille sød hund – der er meget at passe.

 

Tak for en hyggelig formiddag.

 

Foto: Jytte

Tekst: Ole